På jagt efter en dejlig forbindelse i København

En heks genopstår… Ligesom i gamle dage fylder min kærlighed til kunst og filosofi mig fuldstændigt. Uendelige øjeblikke af ondskabsfuld nysgerrighed vil altid vække min nysgerrighed. Filosofi… Ah… Både oprindelig rød visdom og sort essens tilfredsstillet af dyrebare evangeliske apoftegmer, som enhver heks naturligvis gerne skriver i sin grimoire, mens hun fortryller den medfødte katekese. Nogle trolddomskunster kommer mig i tankerne, lad os dele dem: Hvis åndens prydelser er at foretrække frem for kroppens skønhed, så tiltaler den kropsdyrkelse, som vores ynkelige modernitet opfordrer til og som flertallet forguder, mig overhovedet ikke, tværtimod afleder den instinktivt blikket fra sjælens lærde og originale vellyst. Hvis filosofiens visdom er underlagt teologien, rummer min sorte og asketiske klokketårn kun sardoniske torne, ondskabsfulde pigge, machiavellistiske dolke og perverse snore. Kun rødt kan invitere sig selv til en eksklusiv purpurfarvet alkymi. Hvis filosofien er som Rusland: fuld af sumpe og ofte invaderet af tyskerne, Så sammenligner jeg gerne BDSM 2.0-modefilosofien med Chara Sands og forbinder uden tvivl sumpe med de fattige og privilegerede legepladser for cyprinede pintader under den spinkle dominans af fallosløse hanner; Ah… Androcentrisme… Et dyrebart begreb, der er afskyeligt misbrugt af en flået og kastreret majoritet til at skabe en ensrettet tankegang, hvor misundelig selvpiskning og grådig hundehumor hersker som perfide herskere. Over for de dominerende overbevisninger er illusionen kun vildledende og simpel tåbelighed fra en fallos, der skælver foran den store kvindelige uro. Velkommen til min hule, Adèle, fortryllerinde fra Auvergne. Jeg vil have kærtegn, ikke taler i København